
Københavns Lufthavn energirenoverer med 3D-printet belysningsløsning
Baggrund
Københavns Lufthavn (herefter CPH) har en ambition om at blive emissionsfri i 2050. Det gælder både flytrafikken og driften, og det var derfor også med bæredygtighed for øje, at man i foråret 2020 skulle renovere en række kontorer i lufthavnens terminal 3. Når det kommer til energirenovering, er pris og besparelser i fokus. Det var derfor vigtigt for CPH, at løsningen skulle give markante energibesparelser og samtidig have en kort tilbagebetalingstid

Løsning
I samarbejde med Signify valgte CPH at udskifte 250 konventionelle downlights med de skræddersyede og 3D-printede GreenSpace Downlights med PerfectFit fra Philips. Downlighten er printet af genanvendt polykarbonat, hvilket reducerer CO2-udledningen med 76%. Samtidig består belysningsteknologien i downlighten af et LED-kort, som reducerer energiforbruget betydeligt sammenlignet med lignende, konventionelle downlights. I et kontor som dette, hvor der er behov for lys 24 timer i døgnet, er dette af stor betydning. Der blev installeret PIR-sensorer på toiletterne for at opnå ekstra besparelser, når der ikke blev registreret nogen tilstedeværelse.
Især ved renovering af indbyggede belysningsløsninger er det en udfordring at finde armaturer, der passer 1:1 til udskæringen. Med Philips' PerfectFit-løsning var det imidlertid muligt for CPH at få en skræddersyet løsning, der passede direkte ind i de eksisterende udskæringer. Derfor var det ikke nødvendigt at udskifte loftet, hvilket holdt projektets budget nede. Monteringen af de 250 downlights blev foretaget af installatøren Kemp
Resultatet
CPH ønskede en energieffektiv og bæredygtig belysningsløsning i forbindelse med energirenoveringen af deres kontorer i Terminal 3. Ved at udskifte de konventionelle downlights med et energiforbrug på 39,6 W pr. stk. med de bæredygtige LED-downlights med et energiforbrug på 12,5 W har de reduceret kontorets samlede energiforbrug med 68 %. Det svarer til 60.000 kWh om året. Samtidig betød den 3D-printede løsning, at budgettet for projektet kunne holdes på et minimum, da de 3D-printede downlights kunne monteres direkte i den eksisterende installation


Bæredygtig løsning
Med 3D-printteknologi er GreenSpace Downlight designet til den cirkulære økonomi. Downlighten er printet med genanvendt polykarbonat, der kan genanvendes igen og igen og dermed bidrage til yderligere CO2-reduktioner.

Store energibesparelser
På et kontor med aktivitet døgnet rundt er overgangen til LED mærkbar. Ved at skifte fra konventionelle downlights til LED sparer Københavns Lufthavn 60.000 kWh om året

Nem installation med PerfectFit
De 3D-printede downlights er nemme at montere i den eksisterende installation, da de med PerfectFit er specielt designet til den specifikke udskæring